Træningssamlinger

Fantastiske medlemmer arrangerer fællestræninger hver måned:

Fællestræninger er et godt sted at starte, hvis man er ny handbiker – og det er også super-hyggeligt at deltage, selvom man er erfaren handbiker ...

Der er rig mulighed for at træne godt og hårdt, hvis det er det man vil – ligesom der også er plads til røverhistorier og socialt samvær over fællesspisningen efterfølgende. Der er altid forskellige ruter lagt, så der er noget for alle...

Konceptet er at man deltager helt frivilligt – og enhver dækker sine egne udgifter.

Værterne finder en lokalitet, så de praktiske rammer er på plads (parkering, toiletforhold, adgangsforhold, ruteplanlægning, forplejning...) og alle deltagerne bidrager til betaling af maden – og giver en hånd med med opvasken... (maks. 50,-kr.)

Der er selvfølgelig en tilmeldingsfrist til træningssamlingerne, som alle overholder 
ligesom det er god stil at melde afbud i tide, så ikke værterne står med mad til 20 - hvis der kun kommer 10...

De lokale invitationer bliver klar løbende... de kommer de op her på siden – og i medlemmernes mailboks.
Hvis du har spørgsmål specfikt til en lokal samling, tag da direkte kontakt til værterne.
Vi ses der ude!